Nynorskordboka
krenking
substantiv hokjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ei krenking | krenkinga | krenkingar | krenkingane |
Tyding og bruk
det å krenkje;
audmjuking, fornærming
Døme
- vere skulda for seksuelle krenkingar;
- medverke til krenking av menneskerettar