Nynorskordboka
kjeltring
substantiv hankjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ein kjeltring | kjeltringen | kjeltringar | kjeltringane |
Opphav
av frisisk keltring ‘landstrykar’, av keltern ‘skjelle’Tyding og bruk
banditt, skurk;
svikar;
bedragar
Døme
- gjere seg til kjeltring