Nynorskordboka
habil
adjektiv
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| hankjønn / hokjønn | inkjekjønn | bunden form | |
| habil | habilt | habile | habile |
Opphav
gjennom fransk; frå latin habilis ‘passande, dugande’Tyding og bruk
Døme
- ein habil symjar
Døme
- ein habil søkjar
- i jus: som stettar dei krava lova set for å kunne utføre ei viss handling med rettsleg verknad;motsett inhabil (1)