Nynorskordboka
godta, godtake
godtaka
verb
infinitiv | presens | preteritum | presens perfektum | imperativ |
---|---|---|---|---|
å godta | godtar | godtok | har godtatt | godta! |
godtek | har godteke | |||
å godtakaå godtake | godtak! |
perfektum partisipp | presens partisipp | |||
---|---|---|---|---|
hankjønn / hokjønn | inkjekjønn | bunden form | fleirtal | |
godtatt + substantiv | godtatt + substantiv | den/det godtatte + substantiv | godtatte + substantiv | godtakande |
godteken + substantiv | godteke + substantiv | den/det godtekne + substantiv | godtekne + substantiv | |
Tyding og bruk
gå med på;
Døme
- godta eit tilbod;
- dei godtok framlegget;
- ho ville ikkje godta orsakinga;
- bli godteken av dei andre
- brukt som adjektiv
- ei allment godteken sanning;
- godtekne prinsipp