Nynorskordboka
ekstrem 2
adjektiv
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| hankjønn / hokjønn | inkjekjønn | bunden form | |
| ekstrem | ekstremt | ekstreme | ekstreme |
| gradbøying | ||
|---|---|---|
| komparativ | superlativ ubunden form | superlativ bunden form |
| ekstremare | ekstremast | ekstremaste |
Opphav
same opphav som ekstrem (1Tyding og bruk
- som ligg mot yttergrensa av det normale eller moglege;heilt uvanleg, spesiell
Døme
- ekstreme vilkår;
- i ekstreme tilfelle
Døme
- motarbeide ekstrem nasjonalisme;
- ha ekstreme standpunkt
- brukt som adverb:
- det var ekstremt vanskelege forhold