Nynorskordboka
dobbelgjengar, dobbeltgjengar
substantiv hankjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ein dobbelgjengar | dobbelgjengaren | dobbelgjengarar | dobbelgjengarane |
| ein dobbeltgjengar | dobbeltgjengaren | dobbeltgjengarar | dobbeltgjengarane |
Opphav
jamfør -gjengarTyding og bruk
person som er så lik ein annan at ein kan ta feil
Døme
- ha ein dobbelgjengar