Bokmålsordboka
villrein
substantiv hankjønn
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
| en villrein | villreinen | villreiner | villreinene |
Betydning og bruk
rein (2 som ikke er temmet
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
| en villrein | villreinen | villreiner | villreinene |