Bokmålsordboka
utånding
substantiv hunkjønn eller hankjønn
| kjønn | entall | flertall | ||
|---|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form | |
| hankjønn | en utånding | utåndingen | utåndinger | utåndingene |
| hunkjønn | ei/en utånding | utåndinga | ||
| kjønn | entall | flertall | ||
|---|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form | |
| hankjønn | en utånding | utåndingen | utåndinger | utåndingene |
| hunkjønn | ei/en utånding | utåndinga | ||