Bokmålsordboka
uredd 1
adjektiv
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| hankjønn / hunkjønn  | intetkjønn | bestemt form | |
| uredd | uredd | uredde | uredde | 
Betydning og bruk
som ikke er redd; 
modig, djerv
Eksempel
- en uredd soldat;
 - uredde politikere
 
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| hankjønn / hunkjønn  | intetkjønn | bestemt form | |
| uredd | uredd | uredde | uredde |