Bokmålsordboka
surr 1
substantiv hankjønn eller intetkjønn
| kjønn | entall | flertall | ||
|---|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form | |
| hankjønn | en surr | surren | surr | surrene | 
| intetkjønn | et surr | surret | surrasurrene | |
| kjønn | entall | flertall | ||
|---|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form | |
| hankjønn | en surr | surren | surr | surrene | 
| intetkjønn | et surr | surret | surrasurrene | |