Bokmålsordboka
avledningsmanøver, avleiingsmanøver
substantiv hankjønn
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
| en avledningsmanøver | avledningsmanøveren | avledningsmanøvere | avledningsmanøverne |
| avledningsmanøvreavledningsmanøvrer | avledningsmanøvrene | ||
| en avleiingsmanøver | avleiingsmanøveren | avleiingsmanøvere | avleiingsmanøverne |
| avleiingsmanøvreavleiingsmanøvrer | avleiingsmanøvrene | ||
Betydning og bruk
manøver, handlemåte som skal avlede (1) en motpart eller fiende
Eksempel
- angrepet på byen var bare en avledningsmanøver;
- foreta en avledningsmanøver