Nynorskordboka
årrekkje, årrekke
substantiv hokjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ei årrekke | årrekka | årrekker | årrekkene |
| ei årrekkje | årrekkja | årrekkjer | årrekkjene |
Tyding og bruk
rekkje av år;
mange år
Døme
- han budde utanlands i ei årrekkje