Nynorskordboka
uryddig, uryddug
adjektiv
eintal | fleirtal | ||
---|---|---|---|
hankjønn / hokjønn | inkjekjønn | bunden form | |
uryddig | uryddig | uryddige | uryddige |
uryddug | uryddug | urydduge | urydduge |
gradbøying | ||
---|---|---|
komparativ | superlativ ubunden form | superlativ bunden form |
uryddigare | uryddigast | uryddigaste |
uryddugare | uryddugast | uryddugaste |
Tyding og bruk
- eit uryddig rom;
- ha det uryddig i huset;
- uryddig hår;
- uryddig framstilling, tankegang
- i idrett:
- uryddig spelar, spelestil – dårleg teknisk