Nynorskordboka
umak
substantiv hankjønn
eintal | fleirtal | ||
---|---|---|---|
ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
ein umak | umaken | umakar | umakane |
Opphav
norrønt úmak n, úmaki m; frå lågtysk og mak (1Tyding og bruk
Faste uttrykk
- gjere seg umak medvere omhugsam, gjere seg føre