Nynorskordboka
bowling
substantiv hokjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ei bowling | bowlinga | bowlingar | bowlingane |
Opphav
frå engelskTyding og bruk
kjeglespel der ein skal velte ned ti oppstilte kjegler med ei tung kule som ein sender av garde på ei bane