Nynorskordboka
overhøgd
substantiv hokjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ei overhøgd | overhøgda | overhøgder | overhøgdene |
Tyding og bruk
- øvste styresmakt, særleg over eit land eller eit folk;
- større høgd som ytre køyrefeltet i ein vegsving eller ytre skjena i ei banekurve har fått for å motverke sentrifugalkrafta under køyring