Nynorskordboka
gjengs
adjektiv
eintal | fleirtal | ||
---|---|---|---|
hankjønn / hokjønn | inkjekjønn | bunden form | |
gjengs | gjengs | gjengs | gjengs |
gjengse | gjengse |
gradbøying | ||
---|---|---|
komparativ | superlativ ubunden form | superlativ bunden form |
() | () | () |
gjengsare | gjengsast | gjengsaste |
Opphav
norrønt gengr ‘gangfør, gyldig’; av gå (1Tyding og bruk
vanleg (brukt), allmenn, rådande, utbreidd
Døme
- gjengs uttrykk, ord, måte, inntrykk, oppfatning;
- det har vorte gjengs