Nynorskordboka
ful
adjektiv
eintal | fleirtal | ||
---|---|---|---|
hankjønn / hokjønn | inkjekjønn | bunden form | |
ful | fult | fule | fule |
gradbøying | ||
---|---|---|
komparativ | superlativ ubunden form | superlativ bunden form |
fulare | fulast | fulaste |
Opphav
norrønt fúll ‘stinkande, urein’Tyding og bruk
Døme
- fule folk;
- fule auge(kast);
- glane, le fult
Døme
- det er fult (for noko) – det er truleg (at noko hender el. er tilfellet)
Døme
- vere ful på nokon for noko
Døme
- katta, bikkja er ful el. lauper ful el. flyg ful