Nynorskordboka
fråverande
adjektiv
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| hankjønn / hokjønn | inkjekjønn | bunden form | |
| fråverande | fråverande | fråverande | fråverande |
Tyding og bruk
- ikkje til stades
Døme
- tre elevar er fråverande
- som ikkje følgjer med;
Døme
- ha noko fråverande i blikket;
- stire fråverande på nokon