Nynorskordboka
anstand
substantiv hankjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ein anstand | anstanden | anstandar | anstandane |
Opphav
frå lågtyskTyding og bruk
- vørdeleg framferd
- (eldre) person som skal passe på at andre (ungdomen) fer sømeleg åt;
Døme
- ha med seg anstand