Nynorskordboka
folkekonge
substantiv hankjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ein folkekonge | folkekongen | folkekongar | folkekongane |
Tyding og bruk
svært folkekjær konge (1, 1)
Døme
- han døydde som ein elska folkekonge;
- på slottplassen fekk folket eit glimt av folkekongen