Nynorskordboka
edruelegheit
substantiv hokjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ei edruelegheit | edruelegheita | edruelegheiter | edruelegheitene |
Tyding og bruk
- det å vere edrueleg (1);
Døme
- eit krav om edruelegheit og plettfri vandel
- det å vere nøktern og rasjonell;
Døme
- skape meir edruelegheit i debatten