Bokmålsordboka
bøyningsform, bøyingsform
substantiv hankjønn eller hokjønn
| kjønn | entall | flertall | ||
|---|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form | |
| hankjønn | en bøyingsform | bøyingsformen | bøyingsformer | bøyingsformene |
| en bøyningsform | bøyningsformen | bøyningsformer | bøyningsformene | |
| hunkjønn | ei/en bøyingsform | bøyingsforma | bøyingsformer | bøyingsformene |
| ei/en bøyningsform | bøyningsforma | bøyningsformer | bøyningsformene | |