Bokmålsordboka
særvotum
substantiv intetkjønn
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
| et særvotum | særvotumet | særvota | særvotaene |
| særvotumsærvotumer | særvotumasærvotumene | ||
Betydning og bruk
særlig votum (som er forskjellig fra flertallet);
dissenterende votum