Bokmålsordboka
selvgod, sjølgod
adjektiv
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| hankjønn / hunkjønn | intetkjønn | bestemt form | |
| selvgod | selvgodt | selvgode | selvgode |
| sjølgod | sjølgodt | sjølgode | sjølgode |
Betydning og bruk
som har store tanker om seg selv;
Eksempel
- en selvgod fyr
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| hankjønn / hunkjønn | intetkjønn | bestemt form | |
| selvgod | selvgodt | selvgode | selvgode |
| sjølgod | sjølgodt | sjølgode | sjølgode |