Bokmålsordboka
beinpipe, benpipe
substantiv hankjønn eller hokjønn
| kjønn | entall | flertall | ||
|---|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form | |
| hankjønn | en beinpipe | beinpipen | beinpiper | beinpipene |
| en benpipe | benpipen | benpiper | benpipene | |
| hunkjønn | ei/en beinpipe | beinpipa | beinpiper | beinpipene |
| ei/en benpipe | benpipa | benpiper | benpipene | |
Betydning og bruk
hul knokkel;
jamfør pipe (1, 2)