Bokmålsordboka
giddeløs, giddelaus
adjektiv
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| hankjønn / hunkjønn | intetkjønn | bestemt form | |
| giddelaus | giddelaust | giddelause | giddelause |
| giddeløs | giddeløst | giddeløse | giddeløse |
Betydning og bruk
som ikke gidder noe;
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| hankjønn / hunkjønn | intetkjønn | bestemt form | |
| giddelaus | giddelaust | giddelause | giddelause |
| giddeløs | giddeløst | giddeløse | giddeløse |