Bokmålsordboka
dugende
adjektiv
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| hankjønn / hunkjønn | intetkjønn | bestemt form | |
| dugende | dugende | dugende | dugende |
Opphav
presens partisipp av dugeBetydning og bruk
Eksempel
- en dugende kar
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| hankjønn / hunkjønn | intetkjønn | bestemt form | |
| dugende | dugende | dugende | dugende |