Nynorskordboka
våpenkvile, våpenkvild
substantiv hokjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ei våpenkvild | våpenkvilda | våpenkvilder | våpenkvildene |
| ei våpenkvile | våpenkvila | våpenkviler | våpenkvilene |
Tyding og bruk
avtalt mellombels stogg i krigshandlingane (under forhandlingar);