Nynorskordboka
uvane
substantiv hankjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ein uvane | uvanen | uvanar | uvanane |
Tyding og bruk
dårleg eller usunn vane;
Døme
- ha den uvanen å avbryte folk;
- leggje av uvanane;
- kvitte seg med ein gammal uvane