Artikkelside

Nynorskordboka

tut 1

substantiv hankjønn
Bøyningstabell for dette substantivet
eintalfleirtal
ubunden formbunden formubunden formbunden form
ein tuttutentutartutane

Opphav

samanheng med tyte (3; tyte (2 og tytebær

Tyding og bruk

  1. røyr eller anna framspring på behaldar til å helle væske gjennom
    Døme
    • tuten på kaffekanna;
    • vatnet kom ut tuten
  2. trektforma opning for lyden på blåseinstrument, gammaldags grammofon eller liknande