Artikkelside

Nynorskordboka

trumf

substantiv hankjønn
Bøyningstabell for dette substantivet
eintalfleirtal
ubunden formbunden formubunden formbunden form
ein trumftrumfentrumfartrumfane

Opphav

gjennom tysk, frå fransk; same opphav som triumf

Tyding og bruk

  1. farge (1, 3) i kortspel som blir gjeven ein større verdi enn dei andre fargene;
    kortfarge (1) som stikk (2 kort av andre fargar
    Døme
    • ruter er trumf
  2. Døme
    • bruke ein trumf for å ta stikket
  3. i overført tyding: argument, middel eller liknande som gjer at ein vinn
    Døme
    • forhandlingsleiaren har spela ut alle trumfane sine;
    • leggje ein trumf i bordet

Faste uttrykk

  • ha ein trumf i ermet/bakhanda
    ha noko hemmeleg i reserve som avgjer ei sak eller liknande
    • opposisjonen hadde ein trumf i bakhanda;
    • spionen hadde ein trumf i ermet som skulle redde han