Nynorskordboka
torv 1
substantiv intetkjønn eller hunkjønn
| kjønn | eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form | |
| hokjønn | ei torv | torva | torver | torvene |
| inkjekjønn | eit torv | torvet | torv | torva |
Opphav
norrønt torfTyding og bruk
- skore, tørka og pressa stykke av torv (1, 1) til å brenne;
Døme
- fyre med torv
Faste uttrykk
- liggje/vere under torvavere død (og gravlagd)
- eg hadde vore under torva no, hadde det ikkje vore for sykkelhjelmen;
- minnet vil vere med meg til eg ligg under torva
- kome under torvadøy og bli gravlagd
- det er over tjue år sidan han kom under torva no