Nynorskordboka
røysteleie, røystelægje, røystleie, røystlægje
substantiv inkjekjønn
eintal | fleirtal | ||
---|---|---|---|
ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
eit røystelægje | røystelægjet | røystelægje | røystelægja |
eit røysteleie | røysteleiet | røysteleie | røysteleia |
eit røystlægje | røystlægjet | røystlægje | røystlægja |
eit røystleie | røystleiet | røystleie | røystleia |
Opphav
av røyst (1)Tyding og bruk
område i eit toneregister som ei songrøyst når over;