Nynorskordboka
måteleg 1
substantiv hankjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ein måteleg | måtelegen | måtelegar | måtelegane |
Opphav
av måteleg (2Tyding og bruk
om eldre forhold: nest dårlegaste skulekarakter
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ein måteleg | måtelegen | måtelegar | måtelegane |