Nynorskordboka
mykjen
adjektiv
eintal | |||
---|---|---|---|
hankjønn / hokjønn | inkjekjønn | bunden form | |
mykjen | mykje | () | () |
Opphav
norrønt mikill (og mykill), akkusativ mikinnTyding og bruk
i eldre mål: mykje (1, 1)
Døme
- mykjen klokskap
eintal | |||
---|---|---|---|
hankjønn / hokjønn | inkjekjønn | bunden form | |
mykjen | mykje | () | () |