Nynorskordboka
mistenkjeleg, mistenkeleg
adjektiv
eintal | fleirtal | ||
---|---|---|---|
hankjønn / hokjønn | inkjekjønn | bunden form | |
mistenkeleg | mistenkeleg | mistenkelege | mistenkelege |
mistenkjeleg | mistenkjeleg | mistenkjelege | mistenkjelege |
Tyding og bruk
som gjev grunn til mistanke;
Døme
- mistenkjeleg åtferd
- brukt som adverb:
- dette minner mistenkjeleg om juks;
- det vart mistenkjeleg stilt på barnerommet