Nynorskordboka
magnetisme
substantiv hankjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ein magnetisme | magnetismen | magnetismar | magnetismane |
Opphav
frå franskTyding og bruk
- evne hos ein lekam (særleg av jern) til å dra til seg andre lekamar
- som etterledd i ord som
- ferromagnetisme
- jordmagnetisme
- i overført tyding: tiltrekkingskraft
Døme
- det var ein magnetisme mellom dei