Bokmålsordboka
veikro, vegkro
substantiv hankjønn eller hunkjønn
| kjønn | entall | flertall | ||
|---|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form | |
| hankjønn | en vegkro | vegkroen | vegkroer | vegkroene |
| en veikro | veikroen | veikroer | veikroene | |
| hunkjønn | ei/en vegkro | vegkroa | vegkroer | vegkroene |
| ei/en veikro | veikroa | veikroer | veikroene | |
Betydning og bruk
Eksempel
- stoppe og spise på en veikro